
Så kom vi afsted igen. Denne gang til Bavi National Park, ca. 60 km. fra Hanoi, stik vest. Katja har fået smag for at køre rundt inde i Hanoi på scooter, så hun gad ikke sidde bag på mig hele vejen derud. Derfor lejede vi en ekstra scooter hos Mr. Hung og tog afsted.
60 km. lyder ikke af meget, men i Vietnam tager det altid lidt (meget) længere end derhjemme. Med os tre, tager det så lige dobbelt så lang tid som det!!!. Vi gad selvfølgelig ikke køre ad hovedvejen. For det første er det mere spændende ikke at gøre det, for det andet er trafikken forfærdelig på hovedvejene. Store busser og lastbiler der fræser afsted med hornet i bund. Reglen her er at størst kommer først...
På kortet så vores mere interessante rute ganske simpel ud. Det skulle vise ikke at forholde sig sådan.
Turen der kunne køres på ca. 2 timer, kom til at tage 5 timer, men gennem meget smukke omgivelser. Tilsidst havde Katja fået eventyr nok og vi drog tilbage til hovedvejen. Vi ankom til hotellet i mørke og fandt ud af, at vi var de eneste gæster.

Efter en dejlig morgenmad næste morgen, akkompaneret af fed karaoke musik, tog vi op til Bavis eneste attraktion, nemlig Bavi Mountain. Med sine næste 1300 meter rager den godt op i landskabet og skulle efter sigende give udsigt helt til Hanoi på en klar dag. Vi vandrede op af den næsthøjeste top og fandt et lille tempel deroppe.

Buddhistiske bedeflag med tibetanske skrifttegn.

Selve Bavi Mountain, set fra vores top.

Vi fandt en masse agern og nødder som Emil (og Katja) kunne lege med. Vi ville allesammen gerne se aber, for de skulle leve her, men desværre hørte vi dem kun. Hele dagen gik med en fantastisk "abejagt" gennem alle Bavis små bjergveje. Skønt område, ingen mennesker og ingen trafik. Kun os tre og stilheden. Skønt når man er vandt til Hanois LARM............