Lao Cai - Hanoi, seks dage, 900 kilometer.
Billedet viser næsten vores tur, med undtagelse af Dien Bien Phu.
Vores rute var Lao Cai, Sapa, Paso (PhongTho), Lai Chau, Tuan Giao, Moc Chau, Hanoi

Det startede som en dykkertur til Hoi An, men Jan og Søren afgjorde hurtigt, over en kold Bia Hoi, at det skulle være en motorcykeltur gennem bjergene i nord-vest Vietnam. Motorcyklerne af det russiske mærke Minsk, kostede 5 US dollars om dagen. Søren lærte det grundlæggende omkring det at kære motorcykel af Jan og så var de klar. Svenja skulle godt nok lige have en rejseforsikring og Jan skulle vaccineres for Hepatitis B og Tetanus, men så var alle klar.
Turen til Lao Cai tog 10 timer med tog og når man har motorcykel med, tømmer de den for brændstof inden den kommer på toget (eksplotionsfare!).
Vi var ved vores rejses udgangspunkt Lao Cai, lige på den kinesiske grænse, 400 km. fra Hanoi, midt i Vietnams bjerge.
Klokken var 5.30 om morgenen, det regnede, var tåget og min Minsk ville under ingen omstændigheder starte; FEDT!!
Efter to timer fik vi dyret startet og vi kørte ud af Lao Cai. Op, op, op, mod Sapa. Og det begyndte at regne mere og mere og det blev koldt; meget koldt. Sapa ligger 34 km. fra Lao Cai i ca. 1700 meters højde, så det kan blive meget koldt heroppe. Vores Minsk gad ikke rigtigt at trække og det meste af turen foregik i første gear. Meget deprimerende at blive overhalet af en Honda Wave skulle jeg lige hilse og sige.
Mosti og Jan ved et vandfald på anden dagen. I Sapa holdt vi "gruppemøde". Hvad skulle vi gøre? Trodse kulden og regnen eller vende om? Vi købte ind til ekspeditionen: gummistøvler, regntøj, uldne sokker, fleecetrøjer. Til morgenmad fik vi turens sidste pancakes og omelets og drog afsted på tur.
Vi vendede os hurtigt til regnen og kom ind i en god rytme. Her står vi og får en velfortjent smøg i 1900 meters højde i "Tram Ton Pass"
En af utallige rismarker på vores tur. De ligger som flotte mønstre, i terrasser ud over bjergene.

En af de typiske tankstationer undervejs. Der kan være ti liter i en Minsk og det rækker til ca. 250 km. I Vietnam er det ofte kvinder der står ved pumperne.
Onkel Jan og Emil sidder og nyder det gode vejr. Endelig var det holdt op med at regne.
En minoritetskvinde.
Alt vores tøj var gennemblødt efter en dag på motorcyklerne, så de første dage så vores værelser altid sådan ud.
Tre kvinder med rishatte og læs på.

Aftensmad i Paso. En lille flække som vi nåede lige inden det blev mørkt. Stedet viste sig at være et bordel, men meget fint trods alt. Retten på billedet var det eneste man kunne opdrive i Paso: ris, agurker og hundepølse. Første gang jeg har spist hund, men det smagte ikke altfor overbevisende!
Vejret er blevet bedre og endelig kunne vi smide noget af alt vores tøj.
Flod og bjerge.
En rasteplads med udsigt over floden. Her kunne vi spise vores brød og bananer.
Emil med sin favoritmælk; Vinamilk. dem drak han mange af på turen.

Udsigt over den sorte flod, som vi fulgte en hel dag.
En minoritetspige. Der var mange forskellige minoriteter: H'mong, Thai og Dao er nogle af dem og de lever som de har gjort de sidste mange generationer.
En forholdsvis stor hængebro over den sorte flod.
Flere minoriteter.Majoritetsbefolkningen i Vietnam, Kinh, ser kraftigt ned på disse bjergminoriteter og gør livet til tider meget svært for dem.
En landsby på stolper som de fleste har heroppe.

Strækningen mellem Lai Chau og Tuan Giao bød på mange lignende situationer; krydsninger af små floder, dybt mudder og veje lavet af kampesten. Meget af det i hårnåle sving uden autoværn.
Vejen er blevet lidt bedre på denne del af turen, men ikke mindre smuk.
Frokostpause ved et vandfald. Emil var faldet i søvn og sov på jorden, mens vi andre fik noget brød og banan.
Oppe i bjergene er det børnene der passer dyrene. Ofte var børnene meget bange for os og løb væk så snart de så os. Det var ikke hver dag de så fremmede på disse kanter.
Jan og Søren prøver den lokale sprut. Her har vi et udvalg af larver, bier eller græshopper i risvin. Lækkert...

En lille cool biker i bjergene. Emil er bidt af en gal Minsk. Han elsker at køre motorcykel og det skal være med solbriller på selvfølgelig.
Den fantastiske natur mellem Lai Chau og Tuan Giao. Et stræk på 100 km. som blev frarådet os på det kraftigste. En lokal guide havde kørt turen i 4WD dagen forinden og mente at det slet ikke ville gå. Vi mente at han overdrev og prøvede alligevel. Det blev den smukkeste del af hele turen.
Solnedgang i smukt vejr.
Emil på bjørnen. Der skulle efter sigende stadig leve bjørne ude i bjergene, men de er ret truede.
Lokal restaurant, Com Pho, i Moc Chau. Lækker mad og søde værter.

Søren med pornobriller og gummistøvler i Moc Chau. Bare fordi man er i bjergene, behøver man jo ikke miste stilen!
Velkomme. Skulle det være lidt mere kød? Marked i Mai Chau.
Lørdagsmarked ved Mai Chau. Sådan transporterer man grise rundt på scooter. Katja og Svenja skulle selvfølgelig købe sådan en kurv hver, til stor forundring for de lokale.
Kalkstensformationer omkring Hoa Binh.
De fem på Minsk. Tilbage i Pho Ho Giam, Hanoi, efter er fantastisk tur i Vietnams nord-vestlige bjerge.