Munkens bolig. Et vidunderligt og roligt sted, langt væk fra Hanois trængsel og larm.
Røgelse.
Kinesiske skrifttegn. Et vidensbyrd på den kinesiske indflydelse i Vietnam igennem årtusinder.

Klatretur til Master Pagoda. Ca. 25 km. fra Hanoi ligger en, for vietnamesere, meget vigtig pagode, Master Pagoda. Den er delt op i flere pagoder fordelt på hele "bjerget". Da vi ankom til dette utrolig fredelige sted, blev vi inviteret til frokost hos en munk der. Guillaume, Katja og to franske piger, som også er i Hanoi i længere tid.
Udsigt over en del af bjerget, der er omringet af en lille landsby.
Master Pagoda er et kloster, med både munke og nonner. Her skulle Emil lige nappes og hives lidt; igen...
Årsagen til at vi var der, var for at klatre. Det er et sted vi har fundet for nogle uger siden og klipperne der er perfekte. To ruter er allerede sikrede, men der er mulighed for rigtig mange. Vores eneste problem er bare, at myndighederne måske finder ud af, at de ikke synes det er en god ide.
Katja og Emil slapper af i en hængekøje ved siden af klipperne og munkens hus.

Lidt turist gejl skal der også være plads til her. Ho Chi Minhs mausoleum. Det ligger lige i nerheden af Ho Giam Street og er et turist tilløbsstykke, specielt for de lokale der elsker denne mand. Derfor hedder han også Bac Ho; Onkel Ho.
Enhver elektrikers drøm, eller hvad Micki? Sådan ser elsystemet ud over hele byen.
Katja på Dong Xuan marked i den gamle bydel, lige nord for Hoan Kiem søen.
En sælger på Dong Xuan marked. Priserne her i Hanoi er selvfølgelig højere for udlændinge, men de har ikke rigtig en tradition for at "prutte" om prisen. Selvom de snyder en, så det driver, bliver de alligevel meget fornærmede hvis man ikke vil betale deres pris. Også selvom man kan få det samme til halv pris 50 meter længere henne.
En typisk gade i den gamle bydel. Her køber vi vores DVD'er (til 17.000 Vd. 20.000=1 Euro). Her ligger også mange gode restaurenter og barer.

Ton Duc Thang er den store vej. Ho Giam er en lille sidegade til den. Her kigger vi til venstre, fra hjørnet af Ho Giam og Ton Duc Thang.
Her kigger vi til venstre fra vores gyde, ned ad Ho Giam.
Og her kigger vi fra samme sted på Ho Giam, bare til venstre.
Vores lille gyde, Ngo 7, hvilket bare betyder gyde 7. Det lille bord, er en butik hvor man kan købe smøger, vand, slik og ryge sig lidt tobak på en bambus bong, mens man drikker bitter grøn the.

Billeder fra vores hjem. Her har vi vores kombinerede entre og spisestue.
Soveværelset, stuen, spisestue. Det er her vi opholder os absolut mest. Nedenunder har vi et identisk rum, men vi bruger det ikke.
Vores to gasblus! Der bliver ca. 50 grader i det lille hjørne, når begge blus er igang. Iøvrigt er det ikke hver dag, for det er svært at finde de ingredienser man skal bruge. Det er faktisk også billigere at gå på restaurant og spise, men vi har brug for at føle os hjemme her, så jeg laver alligevel mad.
Entreen set fra køkkenet. ser man også gitterporten, som vi lukker for om natten med to hængelåse. Det er nu ikke fordi Hanoi virker specielt kriminel, men på anbefaling af familien Viet.
Lige et billede fra den oversvømmelse vi havde for nogle uger siden. Monsunen er jo over os, så det regner nogle gange i flere dage i streg. Og når det regner i Vietnam!!!
Katja måtte vente tre timer til hun kunne komme på arbejde

En kvinde der sælger de typiske brød som man får overalt. De koster 1000 Vd. hvilket jo er rørende billigt.
Klatretur med franskmændene. Det var ca. 60 kilometer fra Hanoi og vi var afsted i to taxaer og en motorcykel. Desværre blev vi smidt væk, for vietnamesere bryder sig ikke om at udlændinge laver noget de ikke har check på!
Mr. Viet der skænker Bia Hoi. Lokalt øl som alle drikker og kan købes i 7.5 liters dunke. Det betyder "frisk øl" og er meget mildt og lækkert og billigt.
Maria, Søren, Guillaume og Jerome på klatretur. Guillaume har boet her i fire år. Han skriver sin Phd. om landbrug og taler vietnamesisk og Jerome har været her i tre år og er advokat.
Familien Viet til frikadeller, med kartofler og persille (selleri) sovs. Det var lige i begyndelsen vi inviterede dem, for at sige tak for alt. Fra venstre: Van Anh, niecen der taler flydende engelsk og altid fungerer som oversætter i alle situationer, Datteren, Mrs. Nangh, sønnen Guan og endelig Mr. Viet. De var meget glade for dellerne, men sovsen var der ikke meget salg i!!

Emil og Pigen. Hans rigtig gode veninde på tre år. De to hygger sig som regel om formiddagen, efter morgenmaden og det er en krig at få de to skilt ad igen!!!

Cat Ong. Ikke mere end fem hytter på denne lille vidunderlige ø. Det tager ikke mere end tyve minutter at sejle rundt om den i kajak. Stedet har været igang for turister i kun 14 dage, så vi var nogle af de første gæster.
Katja og udsigten fra vores bambushytte. Maden var utrolig lækker og ejerne meget venlige. Det endte faktisk med, at manden tilbød os at køre med ham til Hanoi om søndagen. Vi skulle ovenikøbet med til hans favorit restaurant i Hai Phong. Et lille gadekøkken, men med en superlækker seafood nudelsuppe, samt to glas Bia Hoi (Fresh Beer).
Emil arbejder med "pigen", som alle piger han møder i Vietnam hedder.
Billedet taler for sig selv.
Her er så endelig et billede af os alle tre sammen. En ældre østrigsk herre tog det på bådturen i Halong Bay. Han var lige kommet til Vietnam, efter tre måneder som engelsklærer i Cambodia.

Halong Bay. Den lille dreng ombord på båden der sejlede os til øen Cat Ba. En fire timers turisttur, gennem facinerende kalkstensformationer.
Cat Ba er den største og mest turistede ø i Halong Bay. Årstiden medbringer mange storme og vi måtte pludselig forlade vores bus og vade gennem en oversvømmet vej.
Vi måtte bare væk derfra! For meget vietnamesisk Mallorcastemning, larm og blinkende lygter. Vi fandt en bådsmand der kunne sejle os væk, til en privat og mere rolig ø; Cat Ong.
Emil i mors arme, efter at have været undervejs i over ti timer. Halong Bay ligger kun 110 km. fra Hanoi! Emil klarede det uden problemer. De opstod først senere, da det gik op for os, hvad det var for et sted vi var kommet hen.
Blot en af de ca. 3000 kalkstens øer i Halong Bay. Halong betyder forøvrigt "Nedstigende Drage".

Emil og hans nye veninde på vores stamsted "Red Dragon". Stedet er ejet af en ældre engelsk mand, der tilbringer sin pension her i Vietnam og rundt omkring i verden. Ikke dårligt!
Mødet. Emil får lyches af tre H'mong piger, på vej hjem fra arbejdsdagen.
CHEESE BURGER. På vietnamesisk ihvertfald. Stor skuffelse da det viste sig at være toastbrød og den leende ko.
En kvinde fra minoriteten Red Dao (udtales Zao). Vi mødte hende på en skøn tur ned til floden, hvor hun viste os hvordan man binder hovedklædet.
Emils yndlingsted i Sapa og egentlig også vores; nede ved floden. Her badede han med en masse H'mong piger, der var helt vilde med ham. Yndlingssted, fordi Sapa er en forfærdelig turistby, hvor man ikke kan være et sekund i fred. Derfor skal man udenfor byen. Det gjorde vi også en anden dag, denne gang på en scooter som vi havde lejet for 6 US dollars for en hel dag. Skøn måde at se området på.

Ridetur på fars skulder gennem rismarker, bjerge og minoritetslandsbyer.
Byen Sapa beliggende i 1600 meters højde. Med udsigt til bl.a. Vietnams højeste bjerg. Turen dertil tog 10 timer i tog og der er kun 350 km. Grunden hertil er, at skinnerne af og til kun er envejs, da ruten blev ødelagt i krigen og selvfølgelig højdeforskellen mellem Hanoi og Sapa.
Udsigt fra vores hotelværelse. Pris pr. nat er 6 US Dollars for en dobbeltseng og en enkel.
. En nærmest udstoppet dreng, der passede to heste. Han var meget sky, men sad dog helt stille, da vi tog billedet.
En klassisk H´mong-pige, der er godt på vej til at blive tourismeprofessionel. Mindretallet er utrolig fattige og er ikke respekteret blandt vietnamesere. De er meget flotte og har helt specielle ansigtstræk, der er meget forskellige fra Hanois befolkning.

Her er hele dansker klanen, på en lækker restaurant der hedder Koto
Den lille mand på vores trappe
Emil og Katja ved Hoan Kiem søen midt i det gamle kvarter