Tuesday, March 13, 2007

Søren vandrer langs vandet.
Vidunderligt sted. Roligt og afslappende. Selvom der var 25 mennesker på stedet, mærkede man det ikke. Folk var enten på stranden, sad ved bordet eller deres hytter. Det var næsten somom man var der alene.
"Den Lille Havfrue".Længere nede ad stranden skulle der være et vandfald og det besluttede MIcki og jeg os for at undersøge. Tasken pakket med kolde øl og vi tog afsted. Vi havde hørt fra de andre gæster, at turen dertil skulle være ret hård; hen over store sten ud til kysten og gennem tæt jungle. Det blev en hård tur. Over og under kæmpe granit blokke ud til havet og igennem meget tæt jungle, med slangefare og store torne. Et skilt undervejs angav, at området var blevet ryddet for miner. Da vi endelig nåede op til vandfaldet, skulle vi ovenikøbet kravle ud over en kant med et ti meter drop, lige ned til vandfaldet. Men det lykkedes os at komme derop og hele vejen blev vi fulgt af tre dejlige hunde fra Jungle Beach.
Turen tilbage var ligeså hård og her er MIcki endelig kommet tilbage til overfladen efter en tur ned under stenene.
Et billede taler tusinde ord. Alletiders tur!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home