Buddha og Stupa i Sukhothai.
Den typiske transportform, med åben kileræm og det hele. De kan komme frem overalt.
Et rigtig godt lokalt Thailandsk hotel. Værelser på værelser i futuristisk stil.
VI KLAREDE DET!!! Bangkok........... Men hvor er vi?? Denne by er ekstrem stor og uoverskuelig. Vi havde et ret detaljeret kort og nogle potetielle afskørsler fra "superhighway'en", dem havde Katja skrevet ned på hånden. Superhighway'en kører igennem og udenom Bangkok i fire spor i to planer og på kryds og tværs. Nogle må der kun køre biler på og det fandt vi ud af, når politiet vinkede os ind til siden og bad os om at komme væk fra vejen. Efter halvanden time i Bangkok gav vi op; vi kunne ikke finde ind til centrum alene. Det var blevet mørkt og vi var trætte, så vi fandt en taxamand og gav ham en addresse. Det viste sig, at vi skulle køre over en halv time endnu, inden vi var der! Fantastisk at køre igennem sådan en by med 80 km. i timen. Enorme skyskrabere der lyser horisonten op og neonskilte. På billedet her tanker vi op ved en af utallige 7-11 butikker der er i Thailand.
Det her er Patrick, han er fra Brazilien og er i Thailand for at blive buddhistisk munk. Han har forladt sit hjemland, med en karriere som jurist og kæreste og hus og hund bag sig, til fordel for livet i Thailand. Han er den perfekte arvtager til Minsken. Da vi kom til Bangkok, havde vi to overnatninger inden vi skulle hjem, så tiden var knap. Derfor lavede vi et skilt til Minsken, hvor der stod "Who wants to drive this out of Thailand?" og så trak vi den igennem Khao San Street; den mest turistede gade i Bangkok. Jeg fik snakket med et hav af mennesker den dag. Alt lige fra potetielle købere til meget interesserede; Thailændere og udlændinge. Men ikke mange turde tage skridtet og køre den hjem til Hanoi.
Patrick viste sig at være den rigtige person. Dagen inden vi tog afsted, tog vi ud til customs for at få motorcyklen skrevet ind i hans navn. Vi havde jo skrevet under på at vi skulle have MInsken ude af Thailand, inden 30 dage. Bøden ville være 1000 dollars, hvis vi rejste ud uden. Derfor skulle tingene vær iorden, så Patrick kunne køre rundt uden problemer.
Den 8. marts fik Patrick de sidste MInsk instrukser, reservedele, værktøj og manual og vi tog afsked.